Landsdækkende erhvervsrengøring

Organisation

RC – RengøringsCompagniet – er blandt de største rengøringsselskaber i Danmark med mere end 500 medarbejdere. Vi er landsdækkende med udgangspunkt i 7 afdelinger – i Aalborg, Aarhus, Herning, Esbjerg, Kolding, Odense og København. Hver afdeling har fuld selvstændighed og beslutningsansvar i samarbejdet, og som kunde har du direkte kontakt med afdelingslederen.

Direkte kontakt om alt  – uden fjerne instanser

Gennem mere end 50 år har RC udviklet sig til en moderne og veldrevet forretning med en meget stabil og tilfreds medarbejderskare. Og netop begrænset personaleudskiftning er et af vores vigtigste mål – fordi det sikrer dig kvalitet og sikkerhed, når du vælger os som leverandør.

Vi har også stabile og meget erfarne kræfter på alle vigtige poster, og vi har sikret ansvar og engagement hos de ledende medarbejdere gennem høj decetralisering af beslutning og ansvar.

Vi vælger både rengøringsassistenter og ledere, der ser en faglig stolthed i ordentlig rengøring. Vi supplerer deres engagement med uddannelse, så de kan gøre det endnu bedre.

Holdninger, etik og ordentlig behandling af medarbejdere og kunder

RC byger på et fundament af menneskelige holdninger. Vi lægger vægt på den nære kontakt, på fællesskabet og på dét at behandle hinanden ordentligt.

Det afspejler sig i vores ledelse og i vores personalepolitik. Og det er grundlæggende for forholdet til vores kunder. Vi holder tæt, personlig kontakt, vi er lette at træffe, og vi reagerer så vidt muligt omgående, hvis du har ønsker eller kommentarer.

Lad os vise, hvad vi dur til – også på prisen

Effektive medarbejdere, gennemprøvede koncepter og et arbejde, der er sat i system gennem certificeringer gør det muligt, at vi kan tilbyde dig rengøring og andre services til konkurrencedygtige priser.

Gå tilbage til forsiden og få et tilbud af dit nye rengøringsfirma.